Kurser og videreuddannelser

Fleksibel akademiuddannelse

Sammensæt din egen akademiuddannelse af moduler på tværs af fagligheder, så uddannelsen matcher dine udviklingsønsker og karrieremål.

Sammensæt din egen akademiuddannelse

Du kan sammensætte din individuelle akademiuddannelse ved at kombinere moduler fra forskellige akademiuddannelser.

På den måde kan du skabe en Fleksibel akademiuddannelse, som er skræddersyet til dine personlige ønsker og jobmål. En uddannelse som matcher de krav, som din arbejdsplads stiller. Der hvor du arbejder nu, eller der hvor du gerne vil have job i fremtiden.

Lav en uddannelsesplan med en vejleder

For at få godkendt en Fleksibel akademiuddannelse skal du lave en uddannelsesplan sammen med en af studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.

Uddannelsesplanen skal  beskrive dine uddannelsesmål og dine modulvalg. Og i planen skal du begrunde, hvordan de moduler, du har valgt, kan kvalificere dig mod dine mål.

Download skabelon til uddannelsesplan for Fleksibel Akademiuddannelse

En Fleksibel akademiuddannelse skal omfatte 60 ECTS-point, og den skal indeholde moduler, som du kan vælge blandt akademiuddannelsernes moduler og et afgangsprojektmodul, som skal afslutte og samle uddannelsens faglige elementer.

Du kan læse mere om fleksible forløb i Bekendtgørelse om fleksible forløb.

Personlig vejledning

Du kan få personlig vejledning og drøfte dine muligheder om en fleksibel akademiuddannelse.

Kontakt en studievejleder i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på kompetenceudvikling@ucl.dk eller tlf. 63 18 40 00.


Fatal error: Cannot redeclare get_depth() (previously declared in /var/www/vhosts/server274.server.activewebs.dk/ucl.dk/wp-content/plugins/ucl-frontend/templates/auto-leftnav.php:237) in /var/www/vhosts/server274.server.activewebs.dk/ucl.dk/wp-content/plugins/ucl-frontend/templates/auto-leftnav.php on line 237