Konferencer og temadage

Konferencer og temadage Print Send Gem som PDF

Historielærernes dag 2017

Hvad er det vigtigste?
Hvem og hvad bestemmer indholdet i historieundervisningen?

Målgruppe

Lærere, der underviser i historie og andre interesserede

Formål

Bliv fagligt inspireret.

Indhold

På Historielærernes dag sætter vi spørgsmål ved hvem og hvad, der bestemmer indholdet i historieundervisningen samt hvad der er det vigtigste i faget. Derfor vil du på dagen blive præsenteret for alternative bud på hvad der er vigtigt i historiefaget og hvad man kan undervise i. Deltag – bliv provokeret og inspireret.

Program:

9.20-9.50

Morgenkaffe og mød forlagene

9.50-9.55

Velkomst

9.55-10.20

Ud fra HistorieLabs undersøgelser gives en causerende og let provokerende præsentation af varierede opfattelser af faget, undervisningen, hvad eleverne skal lære og ikke mindst, hvordan indholdet vælges.

v/lektor Jens Aage Poulsen & adjunkt Heidi Eskelund


10.20-11.10

Den kolde krig beskrives i historiebøgerne næsten entydigt som en tid, hvor truslen om atomkrig var overhængende, og hvor folk kendte til faren og gik rundt i frygt for udslettelse. Det stemmer ikke helt overens med den information, der var almindeligt tilgængelig i 1950’erne.

Her blev atomvåben tværtimod oftest fremstillet som en morsom gadget, som noget der havde at gøre med sex, som noget der kun kunne ramme fjenden, eller som en pudsig variant af den eftertragtede fredelige atomkraft.

v/Søren Hein


11.10-11.25

Kaffe

11.25-12.15

’Fra barnsben lærer vi, at vikingerne var ’danskernes’ drabelige forfædre, og at Christian d. 4. havde mange børn og byggede Rundetårn.

Vores forestillinger om mellemkrigstiden har vi fra Badehotellet og Matador, vores viden om 2. verdenskrig fra krigsfilm og vores viden om Den kolde krig fra alle de gange, den bliver brugt som reference i den politiske debat. I det store fortællefællesskab, som historien er, spiller

universitetshistorikerne kun en mindre rolle, og snarere er vi alle – børn som voksne – medfortællere af historien. Det er fx ikke forskningen, der har givet Vikingetiden en så fremtrædende plads i dansk historie. Det skyldes snarere den daglige afstemning med benene og pengepungen, når vi besøger vikingemuseer, køber leverpostej med vikinger på, ser Vikings på HBO og tager rød-hvide vikingehjelme på, når der er landskamp.

Men hvad betyder det for historieundervisningen?

Jo blandt andet at vi også skal lære eleverne, at det er dem, der i høj grad kommer til at skabe historien i fremtiden. Helt uafhængige af, om de bliver historikere eller ej.’

v/videncenterchef, historiker, Ph.d. Peter Brunbech


12.15-13.00

Frokost

13.00-15.00

To gange workshops á 55 minutter.

Du bedes tilmelde dig tre workshops i prioriteret rækkefølge.

A. Aktiv historieundervisning gennem udeskole og digital læring

Sigurds Danmarkshistorie – elevbog 3.-4. klasse

Spørger man elever og deres forældre, vil mange sige, at historie handler om fortiden og er kedeligt, men den forestilling gør vi op med i elevbogen til Sigurds Danmarkshistorie.

Gennem problemstillinger som fx: ’Hvordan får vi viden om fortiden?’ og ’Hvordan bliver man en helt?’ gøres eleverne til detektiver i deres lokalområde og aktive medskabere af historien, så de på den måde får en konkret oplevelse af, at historien ikke bare er gamle støvede bøger.

v/Dennis Hornhave Jacobsen historielærer og formand for FALIHOS og Rasmus H. K. Welling Museumsformidler hos Museerne i Fredericia, forfatter og konsulent


B. ’Det andet blik’

Kvindemuseet har fokus på kønnenes kulturhistorie.

At se historien fra forskellige perspektiver – fra bunden, fra sidelinjen, fra periferien – snarere end fra magtens centrum er et centralt udgangspunkt i denne workshop. Aktuelle spørgsmål om køn, ligestilling og demokrati sættes ind i en historisk sammenhæng, og der inviteres til debat og refleksion omkring kønnets betydning før, nu og i fremtiden.

I workshoppen vil du afprøve elementer fra Kvindemuseets undervisningsforløb rettet mod mellemtrin og udskoling, og du vil debattere, hvorfor det er vigtigt at vise et andet blik på historien.

v/Anna Svenning, museumsunderviser på Danmarks Kvindemuseum


C. Det digitale ugeblad ’Magasinet’ og transmediafortællingen ’Pigen fra Shanghai’

Firmaet Meganørd er bagmændene bag de anmelderroste materialer ’Magasinet’ og transmediafortællingen ’Pigen fra Shanghai’. I det digitale materiale ’Magasinet’ dykkes der ned i ugebladets velkendte populærkulturelle form med tekster, tegneserier, reklamer og sladder. Målet er at udvikle et blad til hvert årti fra år 1910 og frem til 2010.

’Pigen fra Shanghai’ er en digital tegneserie, som indfører os i noget af Kinas drabelige historie med millioner af døde pga. sult, krig og undertrykkelse.

Materialerne henvender sig på en yderst inspirerende facon til en bred skare af elever, da det rækker ud til intellektet, til følelserne, til de læsesvage og læsestærke og til både piger og drenge. Servér historieundervisningen fra en helt ny og spændende vinkel.

v/Esben K. Ravn, Anders Elsig og Søren Hein


D. HistorieLab – Støv dit museum af!

Måske synes eleverne, det er motiverende og inspirerende, eller måske synes de, at det er kedeligt og støvet at komme på museum.

Workshoppen vil klæde dig på og give inspiration til, hvad du kan gøre for, at museumsbesøget bliver en lærerig oplevelse.

Hvordan kan du udvikle og udnytte læringspotentialerne i museets anderledes læringsmiljø, hvor elevernes møder historien gennem autentiske genstande?

v/Dorthe Godsk Larsen, Steen Christian Steensen, Marie Bonde Olesen


E. Konspirationsteorier og alternative forklaringer i historien

Konspirationsteorier er populære som aldrig før. Nettet flyder over med alternative forklaringer på historiske begivenheder, og der bliver udgivet bøger og tidsskrifter om emnet.

Mange lærere oplever, at elever – især i de ældste klasser – gerne vil arbejde med konspirationsteorier. Men hvordan skal man som lærer gribe emnet an, så de historiefaglige problematikker er i fokus, og således at eleverne lærer at arbejde kildekritisk?

Workshoppen lægger op til en diskussion af emnets potentialer og faldgruber samt præsenterer idéer til et forløb om konspirationsteorier. For hvad stiller man op, når halvdelen af klassen tror på én eller flere konspirationsteorier og gerne vil overbevise deres lærer om, at teorien taler sandt?

v/adjunkt Rikke Peters, HistorieLab


F. Historier om Danmark – i og udenfor skolen

Hvordan tilføjer Historier om Danmark noget til de hyldemeter af lærebogsmaterialer, som allerede eksisterer om Danmarks historie?

For projektet ’Historier om Danmark’ blev valget dels et udgangspunkt i historiebrug – og de valg og fravalg, der bliver foretaget hver gang nutiden skal fortolke fortiden – om det er på museer, i historiebøger eller i tv-serier som Historien om Danmark. Dels et fokus på at styrke skolernes brug af eksterne læringsrum i undervisningen.

Historier om Danmark er et samarbejde mellem Nationalmuseet, DR og Slots- og Kulturstyrelsen som gennem formidlingsinitiativer på museerne, kampagner og kommunikation skaber synlighed for andre grupper end de allerede historieinteresserede – og altså få mere historie ud til flere i 2017.

v/Sidsel Staun


15.00-15.15

Kaffe

15.15-16.00

For godt ti år siden fik Carsten Porskrog Rasmussen den udfordring at fortælle Danmarkshistorien på to timer. Det gav anledning til virkelig at tænke over, hvad der er vigtigt.

I oplægget vil Carsten Porskrog Rasmussen fortælle og begrunde sine valg og fravalg.

I arbejdet blev det en central erkendelse, at Danmark først og fremmest er en stat. Derfor er statens grænser og måde at fungere på et hovedtema. Derfor er det også klart, at Danmark hverken er en ny opfindelse fra 1800-tallet eller en evigt uforanderlig størrelse. Af større begivenheder har sådan noget som kristningen, reformationen, indførelse af først enevælde og siden demokrati, landboreformer og industrialisering også haft store og langtrækkende konsekvenser. Modsat har Besættelsestiden ingen større betydning for Danmarkshistorien.

v/Carsten Porskrog Rasmussen


16.00

Afslutning og tak for i dag

Anvendelse

Faglig udvikling og inspiration til egen undervisning.

Forplejning

Kurset er inkl. forplejning.

Aktuelle udbud
ID nummer
5124905317
Dato og tid
25. oktober 2017
Sted
University College Lillebælt
Læreruddannelsen i Jelling
Vejlevej 2
7300 Jelling
Underviser
Lektor Jens Aage Poulsen

Adjunkt Heidi Eskelund

Historiker Søren Hein

Videncenterchef, historiker Peter Brunbech

Historielærer Dennis Hornhave Jacobsen

Museumsformilder Rasmus H. K. Welling

Museumsunderviser Anna Svenning

Esben K. Ravn

Anders Elsig

Adjunkt Dorthe Godsk Larsen

Steen Christian Steensen

Marie Bonde Olelsen

Adjunkt Rikke Peters

Sidsel Staun

Overinspektør Carsten Porskrog Rasmussen

Varighed
Kl. 9.20-16.00
Pris inkl. moms
975 kr
Tilmeldingsfrist
Løbende tilmelding en måned før kursets start – Ny tilmeldingsprocedure
I samarbejde med

HistorieLab og FALIHOS

Kontakt

Kursussekretær Hanne Reinhold Dinesen

hard@ucl.dk / 6318 3310

Kursussekretær Karina Lund

kall@ucl.dk / 6318 3427

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.